Jeg har mødt flere hundrede mennesker, der kommer til mig med en frustration. De har arbejdet hårdt i ti år. De har taget ansvar, knoklet i weekenderne, lært nye systemer på egen hånd. Men deres cv fortæller en historie om en medarbejder, der bare mødte op. Det er som at se en film, hvor hovedpersonen er en statist. Hver gang jeg ser sådan et cv, tænker jeg på den dag, hvor en tidligere kollega ringede til mig og sagde: “Jeg har arbejdet i det samme firma i syv år, og når jeg søger videre, får jeg kun afslag. Min chef synes, jeg er uundværlig, men andre virksomheder kan ikke se det.” Den historie endte med et jobskifte, der krævede en helt ny måde at præsentere sig selv på. Derfor anbefaler jeg altid, at man kigger på blidstrup.com officiel side, når man vil forstå, hvordan man får sin indsats til at skinne igennem på papiret.
Arbejdsmarkedet i Danmark er præget af en skævhed. Dem, der er gode til at skrive om sig selv, får ofte jobs, de ikke nødvendigvis er de bedste til. Og dem, der faktisk leverer resultater dag ud og dag ind, bliver overset. Det skyldes ikke ond vilje. Det skyldes, at vi som mennesker er dårlige til at oversætte handling til sprog. Du kan stå i en smedje og slibe en metalskive i ti timer om dagen. Men når du skal skrive det ned, skriver du bare “metalbehandling”. En rekrutteringschef læser det på to sekunder og tænker: rutinepræget arbejde. Men hvis du fortæller, at du alene optimerede slibeprocessen og reducerede spild med 12 procent over seks måneder, så bliver det andet.
Hvorfor din arbejdsindsats usynliggøres
Jeg så engang et cv fra en sosu-assistent. Hun havde arbejdet i en hjemmeplejegruppe med borgere med demens. På cv’et stod der bare: “Udfører personlig pleje og medicinhåndtering”. Hun fortalte mig, at hun to gange havde forhindret alvorlige ulykker ved at observere ændringer i borgernes adfærd. Det stod ikke nogen steder. Problemet er de faste rammer. Mange mennesker tror, at et cv blot er en liste over ansættelser. Men virkeligheden er en anden.
Rekrutteringsprocesser i dag handler om storytelling uden at nogen siger det højt. En ansættende leder ser dit cv i femten sekunder under en bunker af hundrede andre ansøgninger. I det tidsrum skal han have en fornemmelse af dig som et menneske med handlekraft. Hvis du skriver “ansvarlig for kundeservice”, så forestiller han sig en der tager telefonen. Hvis du skriver “gennemførte tilfredshedsundersøgelse efter fejl i leveringsprocessen”, så får han lyst til at tale med dig.
Jeg har hjulpet folk med helt almindelige jobs – lagermedarbejdere, pædagoger, kontorassistenter – med at finde de her historier frem igen. Det er sjældent et spørgsmål om at lyve eller overdrive. Det er et spørgsmål om at huske præcist hvad du gjorde anderledes end dine kolleger. For eksempel: “Klargjorde ordrer” vs “Lavede om på pakkereolerne så vi sparede 30 minutter pr skift”. Den anden version taler direkte til en leders behov for effektivitet.
Sådan ændrer du fortællingen uden at fyre buzzwords af
Den bedste strategi jeg har set, kommer fra folk der laver to ting: Først gennemgår de hver eneste opgave de har haft det seneste år, ned til mindste detalje. Så stiller de sig selv spørgsmålet: Hvad ville min chef sige var min største bedrift? Dernæst omskriver de den opgave til noget, der både viser handling og resultat. Det lyder simpelt, men de fleste giver op efter fem minutter fordi det kræver tid.
Hvis du sidder derhjemme og stirrer på et tomt dokument, så tag udgangspunkt i tal eller specifikke situationer.”Jeg koordinerede flytningen” bliver til “Jeg planlagde og styrede flytning af 12 kontorer over to weekender uden nedetid”. Jo mere konkret desto bedre. Mennesker forstår ikke abstrakte begreber som “god kommunikation”, men de forstår “jeg ringede til alle 40 kunder efter uheldet og arrangerede ny levering inden for 24 timer”.
I sidste ende handler det om respekt for din egen indsats. Du har arbejdet mange timer for at gøre din arbejdsplads bedre eller for at løse problemer for andre mennesker. Hvis du ikke selv fortæller den historie, gør ingen andre det heller.